MOVE MINDFULLY

SKAB TID TIL NÆRVÆR, RO & VELVÆRE

Vi lever på mange måder i en præstationsorienteret hverdag, hvor det bliver sværere og sværere at finde øjeblikke til ro og fordybelse. Et konstant pres om at være på - som mor/far, ven, studerende, kollega og ikke mindst online - er blevet en uundgåelig præmis i hverdagen - dette både for børn, unge og voksne. Spørgsmålet om, "hvorvidt jeg gør det godt nok" og den konstante søgen efter sundhed og succes fylder mere i vores hverdag, og det påvirker vores mentale såvel som vores fysiske helbred.

 

Med Mindmove Retreats ønsker vi at sætte fokus på denne udfordring, og vi ønsker at gøre muligt og lettilgængeligt at skabe ro og fordybelse - uden det bliver på bekostning af sundhed og succes. Glæd dig til små "getaways", hvor vi sætter fokus på den holistiske sundhed ved at træne både krop og sind. Der er fokus på styrkende pilates, afstressende yoga samt rolig mindfulness. Du får lov til at bevæge dig uden forventninger, ekstreme ambitioner eller dårlig samvittighed. Du får lov til at bevæge dig, fordi det føles godt og spreder glæde. Fordi det har evnen til at skabe ro - såvel som energi. Fordi det gør dig stærk - både fysisk og mentalt. Du får lov til at udfordre dine egne tanker om sundhed og velvære og skabe en bedre forståelse og håndtering af den unikke forbindelse, der eksisterer mellem krop og sind. Alt dette i rammer, der også har fokus på sundhed, ro og velvære. Du kan derfor glæde dig til natursmukke omgivelser samt et ærligt og nærende køkken.

Vi glæder os til at dele denne passion for bevægelse, sundhed og velvære med dig. Læs mere om de forskellige Mindmove Retreats nedenfor og reserver din plads allerede i dag.

MINDMOVE RETREATS 2020

BEVÆGELSE, SUNDHED & VELVÆRE

Langhoff & Juul

31.05.20 - 02.05.20

Pinseretreat ved Ebeltoft Strand. Glæd dig til at styrke krop og sind i naturskønne og rolige omgivelser.

Fra:

DKK 2800,-

Ballebro Færgekro

23.10.20 - 25.10.20

Et skønt efterårsretreat, hvor du har mulighed for at genfinde balancen efter en lang sommer.

Fra:

DKK 2800,-

GLÆD DIG TIL ...

MINDMOVE THAILAND RETREAT JANUAR 2021

EVASON, HUA HIN

SPA & RESORT

Hvornår: Januar 2021

Hvor: Evason, Hua Hin, Thailand

Glæd dig til 7 nætter på det 5-stjernede Evason Resort og Spa i Hua Hin, Thailand. Evason ligger i de mest fredfyldte omgivelser, der skaber unikke muligheder for at finde ro og fordybelse - to ting, der vil støtte dig på denne fantastiske rejse.

MØD DINE UNDERVISERE

SKAB TID TIL NÆRVÆR, RO & VELVÆRE

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

SKAB TID TIL NÆRVÆR, RO & VELVÆRE

ER DET NØDVENDIGT MED YOGA OG PILATES ERFARING?

Det er ikke nødvendigt at have erfaring med hverken pilates, yoga eller mindfulness - dog er det altid en fordel at have prøvet bevægelsesformerne før. Der vil altid være forskellige variationer af bevægelserne, således du både oplever udfordringer som begynder og mere øvet. Du må meget gerne informere os om dit niveau under din booking (begynder, øvet, meget øvet). Hvert holder introducerer et nyt flow - dog er vi meget opmærksomme på at genbruge nogle af øvelserne, således der både er noget velkendt og noget nyt.

KAN JEG TAGE AFSTED MED EN, DER IKKE ØNSKER AT DELTAGE PÅ HOLDENE?
Ja, selvfølgelig. Der er rig mulighed for at nyde de skønne omgivelser omkring hotellet, såfremt bevægelse ikke er noget for dig. Prisen forbliver dog den samme. Såfremt du ikke ønsker at deltage i den daglige undervisning, må du meget gerne informere os under din booking. 

HVILKET TØJ SKAL JEG MEDBRINGE TIL BEVÆGELSEN?

Vi anbefaler, at du medbringer tøj uden for mange syninger. Du kommer til at ligge en del på din måtte, hvorfor det kan være ubehageligt med tydelige syninger og lynlåse. Såfremt vejret tillader det, rykker vi eftermiddagsbevægelsen udenfor, hvorfor du gerne må medbringe leggings og en langærmet trøje.

SKAL JEG SELV MEDBRINGE MÅTTE?

 Ja, du må meget gerne medbringe din egen måtte. Såfremt du ikke har en, er der mulighed for at leje en måtte. Du må meget gerne informere os under sin booking, såfremt det er nødvendigt med måtteleje.

SKAL JEG DELTAGE PÅ HVERT HOLD?

Det er helt op til dig, hvor mange hold, du ønsker at deltage i. Vi anbefaler, at du deltager på så mange hold som muligt for få mest muligt ud af bevægelsen. Du er altid velkommen til at tage så mange pauser, du har brug for i løbet af undervisningen.

 

KAN DER TAGES HENSYN TIL ALLERGIER/KOST?

Der er fokus på bæredygtighed, økologi og kvalitet. Måltiderne har et æstetisk udtryk med afsæt i den skandinaviske madkultur. Der vil være hovedvægt på det grønne køkken - dog suppleret med økologisk kvalitetskød. Såfremt du har særlige allergier eller madvaner, kan dette selvfølgelig imødekommes. Du skal blot huske at informere os under din booking.

 

kontakt

Lotte Bregendahl Laursen

Cand.psyk.aut.

Klostergade 18, 1.th.

8000 Århus C

​​

Tel: +45 51 31 82 80

Mail: lottebregendahl@gmail.com

© 2018 by Lotte Bregendahl Laursen