COVID-19 er efterhånden blevet en dominerende del af hverdagen. Vi skal være opmærk-somme på vores adfærd i disse tider, og vi skal bidrage til at reducere smitten i det omfang, vi kan. Dog skal vi også være opmærksomme på vores tankegang. COVID-19 har evnen til at skabe frygt, bekymringer og heraf dårlig trivsel. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi hver især håndterer denne pandemi - ikke bare fysisk, men også mentalt.
Forskning inden for COVID-19 har formegentlig en af de højeste prioriteter aktuelt - og med god grund. Vi har alle været vidner til de fysiske konsekvenser, denne virus kan føre med sig. Måske vi er mindre bevidste om den forskning, der også prioriteres inden for COVID-19 og de mentale bivirkninger denne pandemi kan medføre. Særligt i forhold til den stress og de bekymringer mange oplever, og hvordan vi håndterer dem bedst muligt.
Nyere forskning betoner, at vi særligt skal kigge på vores forskellige coping strategier, når vi beskæftiger os med de mentale bivirkninger fra COVID-19. Særligt vores mindset eller de vurderinger, vi bruger til at begrebsliggøre pandemien, viser sig at være associeret med vores trivsel. Dette er som sådan ikke en ny viden. I adskillige år, har kognitiv adfærdsterapi været en meget anvendt terapiform, der netop undersøger vores tanker omkring forskellige situationer og hjælper os med at strukturere og formulere tankerne på måder, der er mere fordelagtige for vores velvære. Derfor giver det også utrolig god mening, at vi skal rette fokus mod vores mindset i forhold til COVID-19.
Der er fundet seks forskellige mindset i forbindelse med COVID-19, der har hvert deres udfald i forhold til vores trivsel: (1) Selvkontrol, (2) ydrekontrol, (3) ingen kontrol, (4) trusselsbaseret, (5) et mindset præget af et fokus på udfordringer og (6) centralitet. Nedenfor er de forskellige definitioner af hvert mindset beskrevet, samt hvordan de hver især er forbundet med livstilfredshed og trivsel gennem pandemien.
"Nyere forskning betoner, at vi særligt skal kigge på vores forskellige coping strategier, når vi beskæftiger os med de mentale bivirkninger fra COVID-19. Særligt vores mindset eller de vurderinger, vi bruger til at begrebsliggøre pandemien, viser sig at være associeret med vores trivsel."
1. Selvkontrol (controllable-by-self):
Dette mindset hviler på en opfattelse af, at den situation, der er opstået som følge af pandemien, til en stor grad kan kontrolleres gennem ens egne valg og handlinger. Dette er meget lig, hvad der i psykologiske kredse omtales som "internal locus of control". Et begreb, der henviser til en overbevisning om, at man har kontrol over ens egen fremtid. I forhold til håndteringen af COVID-19 viser undersøgelser, at folk med dette mindset vil have en større tendens til at tro på, at forebyggende tiltag som håndhygiejne og masker, vil være effektive i forhold til at minimere smittespredningen, hvilket er med til at reducere bekymringer og angst forbundet med pandemien. Undersøgelser viser derfor også, at folk med dette mindset har oplevet en større livstilfredshed og trivsel under pandemien sammenlignet med folk domineret af andre mindset.
2. Ydrekontrol (controllable-by-others):
Folk med dette mindset vil have en overbevisning om, at de er afhængige af andre mennekser og deres hjælp, når de oplever stressende og belastede situationer. I forhold til COVID-19 kan dette komme til udtryk på en måde, hvor der eksisterer en overbevisning om, det er samfundet, regeringen eller en religiøs/spirituel gruppe, der effektivt kan håndtere og kontrollere smittespredningen. Undersøgelser har ligeledes fundet, at folk med dette mindset har oplevet en større livstilfredshed og trivsel under pandemien sammenlignet med folk domineret af andre mindset.
"Har du reflekteret over dit eget mindset - ikke kun i forbindelse med COVID-19 men også mere generelt, når du står over for udfordrende perioder i dit liv? Ovenstående forskning tyder på, at der er visse tænkemåder/mindset, der er mere fordelagtige for os, når vi står over for bekymrende og stressbelastende situationer, f.eks. COVID-19."
3. Ingen kontrol (uncontrollability):
Har du et mindset funderet på "ingen kontrol", vil du typisk bære rundt på en overbevisning om, at intet kan reducere eller forebygge smittespredningen. Dette er meget lig, hvad der i psykologiske kredse omtales som "external locus of control", hvilket henviser til en overbevisning om, at fremtiden er et produkt af situationelle begivenheder og derfor ude af ens egen kontrol. Det synes måske ikke så overraskende, at dette form for mindset har været forbundet med lavere niveauer af trivsel og livstilfredhed under pandemien.
4. Trusselsbaseret (threat appraisal):
Foskere beskriver dette mindset som en stærk overbevisning om, at man som individ ikke har nok personlige ressourcer til at håndtere pandemien, hvorfor man vil opfatte sig selv som værende i fare eller i risiko for at opleve tab. Der er fundet en stærk sammenhæng mellem dette mindset og udviklingen af sygdomsangst i forbindelse med COVID-19. Folk med dette mindset vil have en større tendens til at udvikle "katastrofetanker". Det vil sige tanker, der er baseret på værst tænkelige scenarier, hvorfor der også er observeret en større tendens til isolerende adfærd blandt folk med dette mindset. Igen har forskere fundet, at folk med dette mindset har oplevet lavere niveauer af trivsel og livstilfredhed under pandemien.
5. Udfordring (challenge appraisal):
Dette mindset henviser til en overbevisning om, at man som individ har nok personlige ressoucer til at håndtere svære begivenheder og desuden kan opnå personlig mål eller udvikling, når man mobiliserer sin fysiske og psykiske energi. I relation til COVID-19 har undersøgelser fundet, at mennesker med dette mindset har formået at se pandemien på en måde, hvor de har kunne skabe en særlig struktur hjemme, der har fået dem tættere på f.eks. familie, træningsmål eller kostmål. Desuden har flere mennesker berettet om muligheden for at arbejde mere fokuseret hjemmefra, hvilket har skabt en følelse af ekstra effektivitet. Forskere har derfor også fundet, at dette mindset har været forbundet med positive emotionelle tilstande under pandemien og deraf også en høj livskvalitet og trivsel.
6. Centralitet (centrality):
Mennesker med dette mindset vil have en tendens til at opfatte begivenheder som havende særlige konsekvenser for ens liv og derfor være vigtige for ens personlige trivsel og velvære. Med dette mindset vil COVID-19 og dets konsekvenser derfor blive til en central del af individets liv, hvilket er forbundet med lavere livstilfredshed og højere niveauer af negativ affekt.
Har du reflekteret over dit eget mindset - ikke kun i forbindelse med COVID-19 men også mere generelt, når du står over for udfordrende perioder i dit liv? Ovenstående forskning tyder på, at der er visse tænkemåder/mindset, der er mere fordelagtige for os, når vi står over for bekymrende og stressbelastende situationer, f.eks. COVID-19. COVID-19 er ikke noget, vi har fuld kontrol over. Dog kan vi alle lære at være mere bevidste og mere i kontrol over måden, vi fortolker forskellige situationer på, og som forskningen viser, har det stor betydning for vores generelle trivsel og velvære.
Har du brug for hjælp til at udfordre dit eget mindset og igen opleve øget trivsel og velvære, er du velkommen til at kontakte mig.
Move Mindfully / Lotte